Vi har dem alle sammen, forventninger. Men hvad kan man egentlig forvente af kærligheden, det at date og hvornår er man egentlig klar?
Jeg sad den anden dag og snakkede med en veninde om kærligheden, hvad det indebære og hvorfor man altid sidder tilbage med en følelse af at man gør det helt forkert, men hallo? hvordan kan man på nogen måde elske forkert? hvorfor skal man altid sidde tilbage med ondt i maven, og hvad kan man egentlig gøre for at få kærligheden til at fungere og sidst, hvad skal man egentlig forvente af sin partner/kommende partner.
De spørgsmål har været oppe at vende hos de fleste der har siddet med et knust hjerte, om det så har været efter første date eller et langvarigt forhold.
Jeg har været i to forhold, begge varede 1,5-2 år og som var vidt forskellige. Jeg tror absolut ikke på den “eneste ene” det er kun i eventyr, den utivlsomme og fejlfrie kærlighed findes, men jeg har dog et håb om at finde manden som vi elske og skændes med mig resten af livet, og aldrig vil gå ligemeget for svært det til tider kan være.
Og der har vi den første forventning, jeg går ikke ind i et forhold hvis jeg ikke håber på forevigt, for hvorfor fanden skulle man starte et liv med en man ikke vil slutte det med? Og jeg tror det kan være meget for en mand at sluge, det at skulle binde sig resten af livet. Men kan man forvente af sin partner at de har samme ønske, eller ikke føler et behov for at tænkte så langt ud i fremtiden? & NEJ det syntes jeg faktisk ikke man kan. Vi har alle nogle forvetninger til hinanden, som par. Vi har en forventning om at man er tro, om hvordan man skal opføre sig, hvad man kan tillade sig at gøre og hvad man ikke skal gøre. Men trygheden finder man i tilliden, og for mig er forventninger ikke tillid.
&’ herre gud, jeg er absolut heller ikke kærlighedsprofessor og er selv pisse dårlig til følelser, især når det kommer for tæt på. Jeg har svært ved at slappe af fordi jeg har en forventning om at jeg på et eller andet tidspunkt bliver forladt, og det stammer nok helt tilbage fra min barndom. Jeg er skilsmissebarn og jeg tror virkelig det har sat sine spor at være vidne til at de to mennesker der burde elske hinanden aller mest, ingengang kunne føre en samtale og jeg tror at jeg ligesiden har haft svært ved at stole på kærligheden.
Jeg har da været glad i mine forhold, og jeg har været sammen med to utrolig søde og kærlige mænd – men på et tidspunkt skulle vi altså videre, for vi fandt ikke tryghed i hinanden, og det er også helt okay. Jeg har elsket dem, så lang tid jeg kunne, også har jeg bevæget mig videre – ligeså har de. Jeg har fået meget ud af mine forhold, jeg er vokset – jeg har fundet ud af hvad jeg værdsætter i et forhold, og hvad jeg gerne vil være foruden. &’ det er bestemt ikke noget dårligt, at vi skulle ikke leve lykkeligt til vores dages ende, for sådan er livet engang imellem – jeg tror der findes mange eneste ene’r. Men hvis man går hele livet og venter på dén eneste éne, så tror jeg altså at man kommer til at vente meget længe.
Kærlighed er smukt og findes i mange forskellige former og størrelser – kærlighed er ikke noget man kan styre, det er ikke noget man har kontrol over, ligesåvel som følelser. Kærlighed er noget af det smukkeste på jord, og noget vi skal værdsætte vi har.
Jeg har altid troet på kærligheden, fordi jeg mærker den hver dag. Jeg mærker kærlighed til de ting jeg laver, de mennesker jeg er omringet af i hverdagen. Jeg skal nok finde mig en ny kæreste, som jeg forelsker mig i, og som jeg elsker – fordi jeg tror på det. Jeg kan ikke spå om fremtiden ( thank god for that), men jeg kan lære at leve i nuet, leve med ham (når kan kommer ),og finde min tryghed og lykke. Jeg er lykkelig, jeg har masser af kærlighed i min sjæl og i mit liv, jeg er så taknemmelig, fordi jeg tror på det gode, nyder de små øjeblikke og har mennesker omkring mig der elsker mig for den jeg er. Så derfor, kan jeg blive ved og ved med at tro på kærlighed, fordi den er overalt.
Og jeg det tror jeg at det vigtigeste redskab i et forhold – troen på kærligheden. For er der vilje er der vej, stop med at have så høje forventninger til hinaden, stop med at fortælle dig selv sin partner skal opføre sig som du ønsker, og stop med at slå dig selv i hoved når tingene ikke er perfekt. NYD DET! nyd kærligheden, smilene, suset i maven og husk at nyd dig selv, man er altid klar på at elske og blive elsket.
xoxo Frederikke
